Henrik Ibsens skrifter

Deres meget ærede Skrivelse af 12te dennes modtog jeg igaar, og naar jeg till Dato ikke har besvaret Deres venlige Brev af 18de Januar, saa kan jeg desværre kun anføre till min Undskyldning at jeg lige indtill disse sidste Dage har været beskjæftiget med ​ et stort nyt literært Arbejde, som netopp nu er færdigt fra Pressen. –

Min ​Gjæld till Hjælpekassen vil jeg gjerne afgjøre, og den er jo ikke større end at jeg naarsomhelst kan betale den. Men jeg har i Kristiania ingen Kommissionær, som kan besørge slige Sager; som De ved modtager jeg min Gage fra Regjeringen. Jeg beder Dem derfor at maatte afgjøre Sagen paa den Maade, som jeg allerede tidligere har foreslaaet Dem, nemlig saaledes at jeg ​i Kristiania lader ​betale Portoen for Morgenbladet; derved sparer ogsaa De Dem den Ulejlighed at maatte kjøbe Vexel i Rom og sende deropp. Jeg giver Dem herved mit ufravigelige Æresord paa at Portoen af mig skal blive

Faksimile

indbetalt i rette Tid. Kjære Herr Etatsraad, vis mig den Tjeneste at tillade at Sagen ordnes paa denne Maade! Et Par Ord fra Dem vil i saa Henseende være mig tillstrækkelige. –

Det gjør mig meget ondt at erfare at De er ​upasselig; men Vand og frisk Luft vil vel bringe alting i Orden igjen.

Det kjære ​Rom glemmer jeg aldrig. Om kortere eller længere Tid kommer jeg derned igjen. For Øjeblikket har jeg taget fast Bolig her; min Søn er satt ind i ​et Institut, hvor han gjør særdeles god Fremgang. Vi lever i alle Henseender behageligt og billigt, modtager Besøg af ​gjennemrejsende Landsmænd og – længes efter Italien!

Hils alle romerske Venner! Dem selv sender vi tusinde gode Ønsker om Sundhed og et behageligt Sommeropphold. Till Høsten vil De vende stærk og ungdomskraftig tillbage till ​Hovedstaden, og, som før, styre den lille skandinaviske Republik dernede. – Till Herr Mourier skriver jeg imorgen, og hermed tegner jeg mig